Ytr dig i offentlige høringer
Når kommunen overvejer tiltag som nye veje, bebyggelse på grønne områder eller ændringer i parkområder, kan dette have en direkte effekt på både klimaet og biodiversiteten. Offentlige høringer er en central del af den demokratiske beslutningsproces, hvor borgere har mulighed for at påvirke beslutninger om lokale projekter og planer. Ved at deltage aktivt og give din mening tilkende i høringer, kan du bidrage til at fremme bæredygtige løsninger og beskytte naturområder. Dit input kan være med til at sikre, at klima- og biodiversitetshensyn prioriteres højt i beslutningsprocesserne.