Lær strømpyramiden at kende
Se, hvilke apparater der bruger mest strøm derhjemme. Så kan du sætte ind, hvor det virkelig batter. Hvad viser strømpyramiden? De største strømslugere er i bunden. Så her er der en del at spare ved at ændre vaner bare lidt. Apparaterne i toppen bruger mindre strøm, så her skal der mere til, før du kan se det på elregningen. Du kan også spare ved at bruge et apparat i toppen i stedet for ét i bunden - f.eks. ved at spille på mobilen i stedet for en computer.