Køb eller lav upcyclet tøj
Upcycling er kunsten at tage noget gammelt og gøre det nyt igen. Med upcycled tøj tager man udgangspunkt i eksisterende tekstil og giver det nyt liv gennem redesign eller tilpasning. Eksempelvis kan sengetøj eller lagener blive til nyt tøj. Ved at vælge upcyclet tøj bidrager du til at reducere behovet for nye råmaterialer og minimere tekstilaffald. Du kan enten købe upcyclet tøj fra specialbutikker eller tage kreative initiativer derhjemme ved at tilpasse og genbruge dine egne gamle klæder. Det er ikke bare godt for klimaet og biodiversiteten, men det giver dig også en unik stil, som ingen andre har.